I forbindelse med årets kåring udnævnes også Årets Connemarapony. Det er en titel, som tildeles på baggrund af et pointsystem, som udsendes til medlemmerne hvert år i forbindelse med kåring. Man ansøger på vegne af sin pony, og titlen tildeles den ansøger med flest point – dog minimum 50.
I år tilfaldt titlen den 22-årige hoppe Bredemadgårds Cilla, som har haft en lang karriere som showpony bag sig. Hun har indsamlet i alt 136 point, fordelt på blandt andet en Reserve Championtitel og en udnævnelse som Elitehoppe og meget mere.
Cilla er avlet af Anne Stilling, Stutteri Bredemadgård og ejes af Familien Stilling og Philipsen, Auriklen Connemara.