Roskilde Dyrskue 2025

Connemaraponyer på dyrskue

Roskilde Dyrskue

Så er skuerne i gang og i går fredag var det i Roskilde.

Vejret var fint indtil hen på eftermiddagen, hvor det blæste så voldsomt, at teltet måtte omkuld et par gange. Heldigvis var det tørt – kun meget få dråber kom.

Der var 5 ponyer til bedømmelse og 12 ponyer til show.

Ann Dupont stod som så mange gange før for bedømmelsen. Iben Tjelum skulle have været der også, men havde fuldt op at gøre med mange New Forest ponyer samt Dartmoor.

Første pony var den 3-årige hingst Carnane Taylor (Bunowen Paddy x Cnocbán Yasha/Frederiksminde Hazy Match) fra Annette V. Fritzbøger. Han opnåede 1. pr. 22 point. (Jeg har desværre ikke nogen billeder af ham).

Dernæst var det 4-6 årige goldhopper. Nr. 1 med 1. pr. 23 p. + ærespræmie blev Fairyhill Freya (Monaghanstown Boy x Fairyhill Flow/Monaghanstown Fionn) fra Ritt Nygaard.

Fairyhill Freja blev dagens bedste connemara og modtog en meget flot Roset fra Auriklen Connemara v/Gyrithe Stilling og Theresa Philipsen

Nr. 2 også med 1. pr. 23 p. blev Dalgård’s CatchMeIfYouCan (Frederiksminde Milton x Møllekærs Irish Coffee/Hedehusets Mulgatawny) fra Nanna Bang Hansen.

Nr. 3 blev Toftebo Chia (Sternbergs Larry Junior x Toftebo Cikorie/Øxenholm Markbook) fra Janne Clausen. Hun opnåede 1. pr. 22 p.

Sidste pony til bedømmelse var 3-årige Langtoftegård Pari-Rose Sternbergs Larry Junior x Langtoftegård Patricia/Coosheen Finnegan) fra Annette V. Fritzbøger. Hun opnåede også 1. pr. 22 p.

Jeg så desværre ikke showet, da det først var kl. 20.30. Temaet var River Dance. Jeg tænker det morsomme indslag var, da adskillige pony-fædre ”galoperede” ind på deres kæpheste og fandt den nærmeste bar for at få ”et krus øl”.

Jeg håber alle deltagere får et nogle skønne dage med hygge og godt vejr.

LGN

Uden forældreopbakning er det ikke muligt at få showet til at køre – så stor tak til dem og til Christian og Janne H, der er primus Motor mht. showet – og selvfølgelig tak til alle rytterne. Der er brugt mange timer fra alle sider, for at få det hele til at shine.


Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge siden, accepterer du dets brug af cookies.