Min tur til Irland 2026 – Lene Nielsen

Også i år gik turen til Irland og Clifden show. Min første rejse til den grønne ø var i 1998 – derefter i 2000 og sidenhen mindst en gang om året – bortset fra de 2 corona år og i 2023, hvor jeg havde brækket min hånd.

Ud over Irlands skønne natur, dejlige ponyer og et dejligt folkefærd, trækker det også, at Lærkens Cascade Dawn, som jeg har avlet, blev solgt til Irland i 1999. Det har været en kæmpe fornøjelse at følge hans afkom og rigtig mange har gjort sig gældende i såvel ridning som show ligesom mange sønner og sønnesønner har opnået kåring.

Han døde i 2018, men så sent som i år har 23 ponyer opnået placering blandt de 9 første i Clifden – en hoppe og en hingst – børnebørn – vandt en klasse og fire blev nr. 2.

I år var det Lotte og jeg de rejste sammen. De første 5 dage foregik i den sydlige del af Irland, hvor vi fulgte Wild Atlantic Way med bl.a. tur til Ring of Kerry og Dingle – igen enestående natur. Først herefter så vi ponyer – besøgte stutterier. Vi deltog i velkomst tirsdag aften, ICCPS møde og international komsammen torsdag, hvor der også var både foredrag og optagelse af podcast.

Fredag besøgt vi Nationalparken, hvor der i november 25 blev indviet Connemara Pony Heritage Centre.

Det var en god oplevelse og Cathy Snow-Coyne forstod at fortælle levende om Connemaraponyen.

Alle der interesserer sig for Connemaraponyer bør unde sig selv, at besøge moderlandet Irland.

Lene G. Nielsen


Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge siden, accepterer du dets brug af cookies.