|
Kære - måske - kommende medlem af Avlsforeningen for Connemaraponyer i Danmark. Her følge en lille orientering om, hvad du kan forvente, når du er medlem af Avlsforeningen for Connemaraponyer i Danmark: Bestyrelsen sender Nyhedsorientering ud via mail ca. 1. gang om måneden - der foruden sender vi nyhedsbreve, hvis der kommer vigtige meddelelser, der skal formidles med det samme. Ved Juletid udsendes foreningens Årbog. Den indeholder artikler og resultater fra ind- og udland, samt en opsummering af, hvad der er sket/foregået i foreningen hen over året. Den indeholder ligeledes et væld af dejlige billeder og er trykt i A4 format på eksklusivt papir. Medlemskab giver dig ret til at stemme på Generalforsamlingen, samt deltage til foreningens arrangementer, det være sig kåring, showklasser, Kvalitets Bedømmelse, foredrag samt regionsudvalgenes arrangementer. Vi opfordrer dig til at læse "Værd at Vide", der også vil give et godt billede af, hvad der foregår i Connemaraforeningen. Den kan læses her på hjemmesiden, og sendes selvfølgelig ud til nye medlemmer. Vi håber du med denne lille orientering har fået lyst til at blive medlem - du vil blive budt hjertelig velkommen. Formand [Æresmedlem] af Connemaraforeningen |